Hvad adskiller projekter under 1,5 kg CO₂, fra dem der ender over grænseværdien?

At indsamle A4+A5-data kræver tid og koordinering. Derfor giver det mest mening at fokusere indsatsen dér, hvor den faktisk flytter resultatet. Problemet er bare, at det sjældent er så enkelt at vurdere på forhånd. De fem kategorier bidrager ikke lige meget til CO₂-regnskabet, og de er heller ikke lige nemme at påvirke, når projektet først er i gang.

Artiklen her bygger på mønstre fra virkelige projekter behandlet gennem Acembee-platformen. Hvis du vil have et overblik over, hvad A4 og A5 dækker som krav, kan du læse vores guide til LCA A4-rapportering eller LCA A5-rapportering først.

De fem kategorier på ét overblik

Transport er den eneste kategori, hvor der reelt er et metodevalg, og derfor også den eneste kategori, hvor det giver mening at tage aktivt stilling til metoden.

Standardværdier er tilladt under BR18, når faktiske afstande ikke er tilgængelige, og for mange materialer er de det rigtige valg. Når et materiale leveres via en grossist, har man typisk kun indsigt i den sidste del af ruten — ikke materialets oprindelse. At bruge faktiske afstande i den situation giver et ufuldstændigt billede, og standardværdier giver ofte et mere retvisende resultat.

Faktiske afstande gør især en forskel for tunge materialer leveret direkte fra producenten — beton, stål og cement — hvor hele transporten er kendt, og mængderne er store nok til, at metodevalget faktisk flytter resultatet. For træ leveret via grossist ligger standardværdier typisk på niveau med faktiske afstande op til omkring 150 km transportafstand. Derefter begynder faktiske afstande at give et bedre resultat.

For alt i A5 kræves reelle forbrugsdata. Der findes ikke noget standardværdi-alternativ for det, der sker på byggepladsen.

Hvilke kategorier driver egentlig resultatet

Affald står for den største del af CO₂-udledningen — og det er især brændbart, der skaber problemer.

Den samlede affaldsmængde i forhold til projektets størrelse er den faktor, der har størst indflydelse på A4+A5-resultatet. Men inden for affald er det brændbart-fraktionen, der oftest overrasker. Fordi man ikke kan dokumentere, at en container med brændbart affald ikke indeholder plast, beregnes den med plastiks CO₂-faktor — den højeste i affaldskategorien. En brændbart-fraktion på omkring 20% af vægten ender derfor ofte med at stå for omkring 60% af CO₂-udledningen fra affald. Vægtfordelingen ser fornuftig ud; CO₂-fordelingen gør det ikke.

De projekter, der holder sig under grænseværdien på affald, gør typisk to ting: De holder den samlede affaldsmængde nede gennem mere præcis materialebestilling, og de følger brændbart-fraktionen som sit eget tal — ikke bare som en del af den samlede affaldsmængde.

Brændstof er som regel under kontrol — indtil én beslutning ændrer billedet.

Under normale forhold ligger brændstof på omkring 10-15% af den samlede A4+A5-CO₂. Problemet er, at tallet kan stige hurtigt og sent i projektet — typisk når dieselkanoner tages i brug til udtørring af råhuset i vinterperioden. Den beslutning træffes ofte under tidspres, konsekvensen er umiddelbar og når det først bliver synligt i dataene, er projektet allerede låst fast.

Fjernvarme har en markant lavere CO₂-faktor end diesel og er derfor den bedre løsning til udtørring af råhuset i vinterperioden, hvor det er muligt. Begrænsningen er, at tilslutningen skal planlægges allerede i projekteringsfasen — det kan ikke besluttes, når byggeriet først er i gang.

El er den kategori, hvor det er lettest at skabe forbedringer undervejs.

De største drivere er skurvogne og containere. Natsænkning — reduktion af temperatur og elforbrug uden for arbejdstid — har på nogle projekter reduceret elforbruget med op til 40%. Det er et af de få greb, der faktisk virker midt i projektet og viser sig hurtigt nok i dataene til, at man kan handle på det.

Transport er som regel et mindre problem end forventet.

På tværs af de projekter, vi ser, er transport konsekvent en mindre del af regnskabet sammenlignet med affald. For de fleste projekter ændrer metodevalget og arbejdet med at indsamle faktiske afstande ikke det samlede resultat nævneværdigt. De tilfælde, hvor indsatsen giver mening, er leverancer af tunge materialer i store mængder, hvor der er fuldt overblik over transporten fra producent til byggeplads.

Et projekt der landede på 1,3 kg CO₂e/m²

Sorteringen på projektet var ikke perfekt — der var både brændbart affald og blandede fraktioner. Det, der holdt resultatet på 1,3, var en kombination af lav samlet affaldsmængde gennem disciplineret materialebestilling, aktiv el-styring med natsænkning på skurvogne og containere samt data, der blev uploadet løbende gennem projektet frem for samlet i hast ved aflevering.

Fordi teamet hele tiden havde et opdateret billede af projektets CO₂-position, var det muligt at foretage små justeringer, når tallene begyndte at udvikle sig negativt. Det løbende overblik — snarere end ét enkelt tiltag — var det, der gjorde forskellen.

Den fælles tråd

De projekter, der holder sig under 1,5, er ikke nødvendigvis dem med det mest synlige bæredygtighedsfokus. Det er typisk dem, hvor nogen har fulgt dataene gennem projektet — i stedet for at samle alt sammen til sidst, når der ikke længere er mulighed for at ændre noget.

Affald er der, hvor størstedelen af CO₂-udledningen ligger, og brændbart er der, hvor den skjulte risiko gemmer sig. Brændstof er der, hvor overraskelserne kommer fra — ofte drevet af én sen beslutning. El er der, hvor man stadig kan handle og se resultater hurtigt. Og transport betyder for de fleste projekter mindre, end man forventer ved projektstart.

Artiklen bygger på data fra byggeprojekter behandlet gennem Acembee-platformen. Acembee automatiserer indsamling og strukturering af A4+A5-data — fra fakturaer, vejesedler og underentreprenørrapporter, og giver et løbende CO₂-overblik gennem hele projektet.

Vil I se, hvordan jeres projekt ser ud i praksis? Book en gratis 20-minutters gennemgang →